passion, kompetence, begejstring

SMAGSEKSPERTER, VIDENSNØRDER OG STJERNEKOKKE

Soup Nerds var aldrig blevet til det, vi er, uden hjælp fra en række fortræffelige og meget kompetente partnere. Støttet af FFI (Future Food Innovation), som er et samarbejde mellem EU, Region Midt og Agro Business Park, har et hold bestående af en smagsekspert, en uddannelsesinstitution samt en stjernekok banet vejen for et koncept, der er præget af nysgerrighed, kompetence og passion.

VIA ERNÆRING OG SUNDHED

Maria fra VIA Ernæring og sundhed er en nørd omkring ernæring, og ved en masse om nye råvarer, og hvor meget fedt, protein og energi, der er i alt fra græskarkerner til hampolie. Sammen med de studerende fra VIA har hun bidraget med stor viden om ernæring, mærkning og nye spændende råvarer som fx hamp.

INNOVACONSULT

Lisbeth fra Innovaconsult er en smagsnørd og kan smage, om en jordskok er groet på den gode side af bakken, og om det var en hård vinter, det år. Hun har en helt unik viden om smag og kemi, og kan beskrive smagsnuancer meget faktuelt og præcist. I produktudviklingen har hun spillet en stor rolle i optimering af smagen.

RESTAURANT DOMESTIC

Morten fra Restaurant Domestic kan bare lave mad, så fuglene synger. Faktisk er han så nørdet, at et fransk dækmærke har tildelt ham og hans team en stjerne for deres helt unikke gode mad – og hans rolle i produktudvikling kan ikke underkendes. Han har lagt kimen til opbygningen af supperne, og han har lagt niveauet.

– OG ALLE DE ANDRE

Udover selve produktudviklingen har og er der selvfølgelig også en masse andre gode folk, der har bidraget til at skabe det, der i dag er Soup Nerds. Der er både Thomas med idéerne, Jacob med energien, Lone med tankerne og Jeanett med fornemmelsen for det hele. For ikke at nævne Jesper med kameraet, Hanne med strukturen, Alfred med video og lyd, Gyda med netværket, Kim med syretesten samt Bjarne og Kathrine med sparringen plus alle pigerne i The Soup Wagon. Og så er der jo alle dem, der ikke lige blev nævnt…

© 2018 ALL RIGHTS RESERVED | PRIVACY POLICY