fbpx
our

Bakery

Dansk brød med et italiensk twist

Brødet er en vigtig del af næsten enhver suppe-oplevelse, og derfor får vi vores brød fra Il Fornaio, der tager udgangspunkt i stærke italienske og danske håndværks- og gourmettraditioner. Med en kompromisløs tilgang til fødevareproduktion, vægtes gode råvarer og en brændende passion for mad højt. Vores boller er derfor karakteriseret ved lækre råvarer og en forarbejdning, hvor det visuelle udtryk går hånd i hånd med en knasende sprød overflade, en god krumme og en nuanceret smag, hvor de gode råvarer kommer til deres ret.

Vi tilbyder også lidt til den søde tand, og her handler det i ligeså høj grad om råvarer og smag. Vi har altid forskellige varianter, så der altid er lidt at vælge mellem, hvis man ønsker at supplere sin kop kaffe eller te med lidt sødt til ganen.


BREAD

Campagnolo bolle... 10,-

Italiensk inspireret opskrift
Mørk surdejsbolle bagt på italiensk 00 hvedemel, rugsurdej og hvedesurdej. Dejen er tilsat bygkerner, der bidrager med smag, struktur og en fugtig krumme. En lækker all-round bolle, der går godt med de fleste supper.

Ølandshvede bolle... 12,-

Nyklassisk kornsmag
Ølandshvede er en nyklassiker, men her er dejen blandet med ristede hvedeflager og fuldkornssurdej, hvorefter den er fermenteret i op til 24 timer. Det giver en utrolig lækker og fugtig krumme med en genkendelig dyb kornsmag.

Primitivo surdejsbolle... 12,-

Rustik smagsoplevelse
Rugsurdej æltes med italiensk hvedemel, durum og fuldkornsmel og en levende dej med store surdejsbobler skabes. Efter ovnens intense varme dannes en rustik skorpe med let svedne bobler, der giver brødet sin primitive karakter og smagen af ægte surdej.

Pane Solo bolle... 12,-

Glutenfrit alternativ
Saftig softkernebolle bagt af økologisk hirse- og rismel og spækket med sunde solsikkefrø, hørfrø og sesamfrø. Bollen har en lækker sprød skorpe med en fin blød krumme, der er overraskende svampet indeni – og så er den helt uden gluten.
#soupnerds

CAKES

Low Carb Downie... 24,-

Kompakt og frisk
En lækker kompakt double chocolate brownie med ristede hasselnødder, bagt uden hvedemel, sukker og mælkeprodukter. Den tætte konsistens kommer fra dadler og banan, der skaber en lidt mere frisk smag end en klassisk brownie.

Blåbærmuffin... 24,-

Pikant og lækker
Den klassiske blåbærmuffin er her suppleret med noter af både havre og solbær. Syrligheden fra solbær afbalancerer den blide pikante blåbærsmag, mens havregrøden i dejen er med til at skabe en dejlig og afrundet smag.

Hindbærsnitte... 24,-

Syrligt og sødt i én
Basen i denne hindbærsnitte er et generøst lag af hjemmekogt hindbærkompot, der skaber både syrlige og søde toner. Denne er omgivet af en lækker og frisk mørdej, der er bagt med ægte smør, marcipan og vanilje.

Cookie... 20,-

Sprød og crunchy
Denne økologiske cookie har en lækker fyldig smag, der dels stammer fra den pikante ”dobbelte” chokolade, dels kommer fra de hele hasselnødder. En cookie, der er sprød udenpå, men lækkert svampet indeni.

© 2018 ALL RIGHTS RESERVED | PRIVACY POLICY
Designed by PLICO